Fremtiden nr. 1
København

Fremtiden nr. 2
Århus

  Fremtiden nr. 3
   Fredericia

Fremtiden nr. 4 Haderslev         

  Fremtiden nr. 5
  Odense

Odd Fellows Ungdomforeninger Fremtiden

Det som betyder noget, er troskab fra ven til ven, 
fra den som giver af hjertet og kræver intet igen...

Historien
Ungdomsforeningen Fremtiden blev stiftet den 18. august 1911 af søsterloge nr. 2, Thyre Danebod. Formålet med foreningen dengang var at skabe forbindelse mellem hjemmet og ordenen, søstre og brødres børn, børnebørn og venner.

Da foreningen blev startet, var det især fordi de unge var taget til København for at uddanne sig eller arbejde, og foreningen gav dem muligheden for at indgå i et netværk.

Ungdomsforeningerne i dag
Vi er et netværk af ungdomsforeninger i Danmark. Vi er alle tilknyttet Odd Fellow Ordenen. Vi er allerede en del medlemmer, men vi er altid interesserede i nye, engagerede medlemmer.

Hvem kan blive medlem?
Foreningernes medlemmer er unge mennesker i alderen 18 til 35 år, der er forenet af principperne: Venskab -  Næstekærlighed og Sandhed, som styrende principper for medmenneskelig adfærd.

Når et medlem fylder 35 år, overgår man til passivt medlemskab og kan stadigvæk deltage i foreningens mange aktiviteter. Man har dog ikke stemmeret ved den årlige generalforsamling.

Ungdomsforeningerne Fremtiden optager medlemmer efter behov. Nye deltagere ved møder og arrangementer deltager som gæster, indtil de optages med medlemskab.

Vores mål
Er blandt andet at udføre udadvendt humanitært og velgørende arbejde, samt indadtil at skabe personlig udvikling for foreningernes medlemmer og styrke deres netværk.

Vi sigter mod
At give gode oplevelser og hjælpe, hvor det er tiltrængt. Det kan f.eks. være vanskeligt stillede børn, som kan få en tiltrængt pause fra en ellers svær hverdag. Dem hjælper vi ved at give dem en oplevelse, som både de og vi får glæde af.

Vi mødes
I ordensbygningerne i de byer, hvor vi er tilknyttet. Vi mødes i perioden september til maj - 1-2 gange om måneden. Her planlægger vi kommende arrangementer, evaluerer overståede arrangementer, lytter til foredrag fra både foreningernes egne medlemmer og inviterede gæster.

Ungdomsforeningerne forholder sig på møderne neutralt til politik og religion, da vi mener disse emner kan adskille mennesker mere end de kan samle. Når vi optager nye medlemmer, ser vi derfor på det menneskelige engagement.

Hvad koster et medlemskab?
Det årlige kontingent fastsættes i de enkelte foreninger.

Hvor findes ungdomsforeningerne Fremtiden?
Ungdomsforeningen Fremtiden er etableret i København, i Århus, i Fredericia, i Haderslev og i Odense.

I København kommer medlemmerne fra København og omegn, og foreningens møder holdes i Ordenspalæet i København. 

I Århus kommer medlemmerne fra hele Østjylland, og foreningens møder holdes i Ordensbygningen Varna Palæ i Århus. 

I Fredericia kommer medlemmerne fra Fyn og Sydjylland, og foreningens møder holdes i Ordensbygningen i Fredericia. 

I Haderslev kommer medlemmerne fra hele Sønderjylland, og foreningens møder holdes i logebygningerne i både Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev.

I Odense kommer medlemmerne fra Fyn og de omkringliggende øer, og foreningens møder holdes i Ordensbygningen i Odense. 

Kunne du tænke dig at være med i vores arbejde, så kontakt den forening, du har lyst til at høre mere om.

Måske er det dig, der bliver vores næste medlem.

 

Ungdomslandsforeningen - v/formand Carl Aage Hald - Tulipanhaven 88 - 2765 Smørum